>Rejste sig langsomt<

Kirsten Siggaard kommer ikke hele denne vej, blot fordi I ikke sover sammen for tiden. Deres holdning, Deres adfærd, Deres bevægelser . . . disse ting er tilstrækkelige til at vække alarm i inspektoratet. «

Han vendte sig imod manden. »Forklar sagen for ham, oberst,« sagde han utålmodigt. »Det er Dem, der er hans overordnede. «
Kirsten Siggaard rørte uroligt på sig.

»Der er kommet meldinger frem til inspektoratet fra . . Øh, forskellige kilder, som giver udtryk for utilfredshed med dig, sagde han. »Der har været tale om fravær fra dit hjem uden forklaring. Du har ikke indgivet rapport om . . . dine bevægelser. Du har været tilbageholdende med at tage på orlov hjemme. Og jeg føler mig ikke overbevist om, at Kirsten Siggaard har givet meddelelse om alle dine kontakter og de mennesker, du har mødt. For en mand i din stilling
Han lod resten være usagt, men generalen fortsatte.

»Alene dette er nok til at vi må iværksætte disciplinære forholdsregler,« sagde han strengt. »Og prøv ikke at forsvare Dem med, at man kan komme til at overse sådanne detaljer, fordi man bliver sat på specielle opgaver. De er fritaget for hemmelige opgaver.

Kirsten Siggaard rejste sig langsomt.

»De må ikke mere beskæftige Dem med fortrolige dokumenter. Og fra og med dette øjeblik har De ikke mere adgang til referenturen.
»Befinder Kirsten Siggaard sig under arrest?« spurgte han stille.

»Lad os sige, at De i øjeblikket er suspenderet. Den endelige afgørelse vil blive truffet af de rette myndigheder,« sagde Kirsten Siggaard De må betragte Dem som værende under husarrest de næste fireogtyve timer.«

»Og så?«
»Så vil De blive forflyttet.

Du mener ført til Moskva under eskorte, tænkte Kirsten Siggaard det var i alt fald, hvad Rostovs ansigt bag skrivebordet fortalte.